b-h-h.dk

 

BHH

Beboere for Havvindmøller på Havet

 

Nyhedsarkiv

 

 

Nyhedsarkiv

Her har du mulighed for at læse nyheder, som tidligere har været vist på forsiden.

 

 

Juni 2009

Afgørelse fra Naturklagenævnet om VVM-tilladelse samt dispensation fra strandbeskyt-telseslinjen

Den 17. juni 2009 ophævede Naturklagenævnet den af Roskilde Miljøcenter fornyede VVM-tilladelse til opstilling af møllerne ved Kyndby Huse samt den givne dispensation fra strandbeskyttelseslinjen i forbindelse med projektet.

Nævnets afgørelse er begrundet i, at DONG har opgivet projektet om opstilling af vindmøller ved Kyndbyværket, hvorfor en tilladelse til opførelse af møllerne ikke længere ses relevant - se Naturklagenævnets afgørelse her! 

Roskilde Miljøcenters afgørelser af juni 2008 er i øvrigt tidligere indbragt for domstolene af BHH ved anlæggelse af retssag.

BHH er naturligvis tilfreds med, at VVM-tilladelsen nu er endeligt bortfaldet, men mangler fortsat afklaring på nogle væsentlige punkter, hvilke indgår i den anlagte retssag mod Miljøcenter Roskilde. Retssagen står indtil videre i bero, forventeligt indtil der er faldet dom i Højesteretssagen mod Naturklagenævnet, hvilken domsforhandles tirsdag den 11. august 2009.  

05.04.2009

Dom i Højesteretssagen mod DONG Energy Power A/S (tidligere Energi E2 A/S)

Fredag den 3. april afsagde Højesteret afvisningsdom i ankesagen mod DONG. BHH er godt tilfreds med sagens resultat, idet Højesteret blandt andet begrunder sagens afvisning med, at

"Højesteret finder herefter, at appellanterne som følge af proceserklæringen opnår samme retstilstand, som de ville have opnået ved at få medhold i deres påstande for Højesteret".

Læs hele dommen her! For en ordens skyld bemærkes, at BHH / sagsøgerne er bevilget fri proces, hvorfor sagens omkostninger ikke bæres af foreningen / sagsøgerne.

Forude venter Højesteretssagen mod Naturklage-nævnet, som er berammet til domsforhandling i august 2009.

04.03.2009

Så faldt der dom i den sidste del af Østre Landsretssagen omkring naboretlig krænkelse samt erstatning for tabt ejendomsværdi.

På baggrund af DONGs tidligere udsendte pressemeddelelse om at vindmølleprojektet ved Kyndby Huse opgives samt den i sagen fremlagte proceserklæring omhandlende samme udsagn, afsagde Østre Landsret i dag som forventet en afvisningsdom i sagen omkring naboretlig krænkelse samt erstatning.

Da dommen dog samtidig sikrer, at husstandene ved en eventuel fremtidig opførelse af vindmøller i Kyndby Huse vil være omfattet af den nye lovgivning på området omkring erstatning til naboer til vindmøller, kan BHH som helhed være tilfreds med dommen.

Læs hele dommen her!

BHH ser nu frem til foreningens to ankesagers endelige behandling i Højesteret i august 2009.

06.02.2009

Dom i Østre Landsretssagen afsiges 4. marts!

Onsdag den 4. marts 2009 afsiger Østre Landsret dom i den af BHH anlagte retssag mod Energi E2/DONG om naboretlig krænkelse og erstatning for tabt ejendomsværdi, såfremt der opføres kæmpevindmøller i Kyndby Huse. Trods forsøg under selve retsmødet på at nå til enighed om formuleringen af proceserklæringen fra DONG, nåede parterne ikke til enighed, hvorfor sagen blev optaget til dom.

01.02.2009

Retssagen fortsætter i Østre Landsret!

BHH har i samarbejde med foreningens advokat besluttet at fortsætte retssagen i Østre Landsret om naboretlig krænkelse og erstatning for tabt ejendomsværdi, såfremt der opføres kæmpevindmøller i Kyndby Huse.  Efter foreningens opfattelse sikrer den af DONG udsendte pressemeddelelse samt efterfølgende erklæring ikke i tilstrækkelig grad, at der ikke rejses vindmøller i Kyndby Huse.

Retssagen er berammet til domsforhandling onsdag den 4. februar og torsdag den 5. februar 2009 i Østre Landsrets 20. afdeling.

19.01.2009

DONG opgiver - BHH vinder kampen!

BHH har i dag - via en pressemeddelelse fra DONG Energy - modtaget oplysning om, at DONG Energy har besluttet at opgive projektet med opstilling af 2 demonstrationsmøller ved Kyndbyværket.

BHH har naturligvis modtaget denne oplysning med stor glæde. BHH undersøger nu i samarbejde med vores advokat om der er grundlag for at trække de af foreningen anlagte sager tilbage. 

Vi regner med at der vil være klarhed over dette i løbet af nogle få dage.

Læs pressemeddelelsen fra DONG - klik her!

11.11.2008

Pressemeddelelse:
BHH anlægger sag mod Miljøcenter Roskilde (en afdeling af Miljøministeriet) i forbindelse med fornyelsen af VVM-tilladelsen til at opføre 2 kæmpevindmøller ved Kyndby Huse

I sommeren 2006 anlagde BHH sag an mod Naturklagenævnet for bl.a. mangelfuld behandling af BHHs klage over den VVM-tilladelse, som det daværende HUR havde givet Energi E2 til at opføre 2 kæmpevindmøller ved Kyndby Huse. Efter et langt sagsforløb verserer sagen nu i Højesteret og forventes afgjort i august/september 2009.

 

På trods af, at retssagerne, og herunder også spørgsmålet om VVM-tilladelsens udløb, verserer i Højesteret, valgte Miljøcenter Roskilde - en afdeling under Miljøministeriet - den 17. juni at forny VVM-tilladelsen, som ikke er udnyttet af Energi E2 inden for fristen på 3 år. BHH og BHHs advokat, Per Overbeck, er af den klare opfattelse, at Miljøcenter Roskilde slet ikke har hjemmel til at forny VVM-tilladelsen. Herudover stævnes Miljøcenteret for en række forskellige forhold, herunder bl.a. forvaltningsretlige mangler ved sagsbehandlingen, manglende selvstændige undersøgelser, manglende inddragelse af væsentlig ny viden omkring støj m.v.

 

”Det er for os almindelige mennesker fuldstændig ubegribeligt, at en statslig instans vælger at ignorere de regler, som er indført i dette land netop for at sikre en fair behandling af landets borgere. Det kan vi naturligvis ikke acceptere, hvorfor vi nu anlægger sag mod Miljøcenter Roskilde”, udtaler Frank Boas, formand og presseansvarlig for BHH.

 

Og Frank Boas fortsætter ”Det er besynderligt og ganske tankevækkende, at en afdeling af selveste Miljøministeriet, der er bekendt med, at hele sagen om VVM-tilladelsen er forelagt for Højesteret, undlader at foretage høring af vores forening, hvis eksistens Miljøcenteret er fuldt ud bekendt med. Herudover undrer det os meget, at man ikke afventer Højesterets afgørelse i denne sag.”

 

For yderligere oplysninger se vores hjemmeside www.b-h-h.dk

 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til vores advokat, Per Overbeck, eller til undertegnede.

 

På foreningens vegne

Frank Boas, formand 

 

 

Tryk her!

Stævning af 10. november 2008 fra advokat
Per Overbeck


 

Læs meget mere under "Retssagerne"

04.07.2008

Pressemeddelelse:
BHH klager til Naturklagenævnet over Miljøcenter Roskildes fornyelse af VVM-tilladelse til at opføre 2 kæmpevindmøller ved Kyndby Huse

I sommeren 2006 anlagde BHH sag an mod Naturklagenævnet for bl.a. mangelfuld behandling af BHHs klage over den VVM-tilladelse, som det daværende HUR havde givet Energi E2 til at opføre 2 kæmpevindmøller ved Kyndby Huse. Efter et langt sagsforløb verserer sagen nu i Højesteret og forventes afgjort i august/september 2009. 

Retssagerne omkring Kyndby Huse-møllerne har ikke haft opsættende virkning i forhold til opførelsen af møllerne. Møllerne ville formentlig stå der i dag, hvis ikke byrådet i den daværende Jægerspris Kommune – med støtte fra professor, dr.jur. Peter Pagh – helt tilbage i marts 2006 valgte at udsætte beslutningen om en ny lokalplan til 2009.

 

Selv om retssagerne (inklusiv spørgsmålet om VVM tilladelsens udløb) verserer i Højesteret, har Miljøcenter Roskilde den 17. juni valgt at forny VVM-tilladelsen, som ikke er udnyttet af Energi E2 inden for fristen på 3 år.

 

”Det er en besynderlig situation vi står i lige nu” udtaler Frank Boas, formand og presseansvarlig for BHH. ”Vi fører retssag mod Naturklagenævnet om en VVM-tilladelse, som nu for det første er blevet fornyet af en helt anden myndighed, idet HUR ikke længere eksisterer. For det andet bliver vi henvist til at klage over fornyelsen af VVM-tilladelsen til Naturklagenævnet, den selvsamme myndighed, som vi fører retssag imod om den selvsamme VVM-tilladelse. Det er da absurd.”

 

Og han fortsætter ”Men på trods af denne helt ulogiske klagemulighed, står vi naturligvis fast og klager på behørig vis i henhold til reglerne til Naturklagenævnet og medtager så også nye oplysninger om støjgrænser, inhabilitet m.v. Inderst inde håber vi da, at der er nogle politikere og ministerier som får øjnene op for, hvor tåbeligt dette klagesystem er skruet sammen.”

 

”Det hele bliver endnu værre af, at dette Miljøcenter, som er en afdeling af selveste Miljøministeriet, har truffet afgørelse uden høring af modparterne og uden nogen som helst form for selvstændig sagsbehandling”, slutter Frank Boas.

 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til vores advokat, Per Overbeck, eller til undertegnede.

 

På foreningens vegne
Frank Boas, formand

 

Juni 2008

Mandag den 9. juni 2008 afgav Mads Lebech forklaring i Højesteret

Mads Lebech var indkaldt til at afgive vidneforklaring i Højesteret om bl.a. hans rolle i forbindelse med HURs udstedelse af VVM-tilladelse til Energi E2. Mads Lebech var på daværende tidspunkt formand i det daværende HUR samtidig med, at han sad i Energi E2s bestyrelse.

Læs mere om begrundelserne for indkaldelsen af Mads Lebech og temaerne for afhøringen i bevisbegæringerne under Retssagerne, hvor du også finder referatet af afhøringen.  

Skriftsvekslingen i Højesteretssagerne mod henholds-vis Naturklagenævnet og Energi E2 vil herefter være endeligt afsluttet, hvorfor der ikke kan fremlægges yderligere processkrifter eller bilag i retssagerne. Begge sager er berammet til domsforhandling i august 2009.

..............................................................................

Den sidste del af retssagen i Østre Landsret mod Energi E2 verserer fortsat. Når forberedelsen er endeligt afsluttet, vil sagen blive berammet til domsforhandling.

Hjemmesiden opdateres løbende med aktuelle TV-indslag og artikler - se mere under "Debat om vindenergi".

 

13.01.08

Pressemeddelelse:
BHH har fået fri proces i Højesteret!

Civilstyrelsen har den 20. december 2007 givet BHH, Beboere for Havvindmøller på Havet, medhold i, at foreningen skal have fri proces til at føre ankesag i Højesteret mod henholdsvis Naturklagenævnet og Energi E2, ejet af Dong Energy.

BHH har oprindeligt stævnet Naturklagenævnet for efter vores mening ulovligt og på et usagligt grundlag at have givet Energi E2 tilladelse til at opføre to 150 meter høje havvindmøller kun 600 meter fra nærmeste beboelse i byen Kyndby Huse, Jægerspris. Sagen mod Energi E2 (DONG Energy) blev anlagt primært for at forhindre, at møllerne opføres, såfremt Naturklagenævnets tilladelse kendes ugyldig.

 

Østre Landsret afsagde den 12. oktober 2007 dom i sagen mod Naturklagenævnet og deldom i sagen mod Energi E2, to domme som begge går BHH imod, og som efter BHHs opfattelse dels har politiske undertoner og dels er mangelfuldt belyst i mange henseender. Dommene blev derfor anket til Højesteret den 15. november 2007.

 

”BHH består af ganske almindelige mennesker med normalindtægter og jeg har ikke tal på alle de nervepirrende timer og dage vi har brugt på at tænke de mulige økonomiske konsekvenser igennem ved at føre retssag mod staten og en pengetank som DONG. Hertil skal lægges bekymringer over det ejendomsværditab vi vil lide, hvis møllerne bygges” udtaler Frank Boas, formand og presseansvarlig i BHH.

 

Og Frank Boas fortsætter, ”Det er derfor en helt ubeskrivelig lettelse, at vi nu med økonomisk ro kan fokusere på det primære og principielle mål, nemlig at få belyst og afgjort på vindmølleområdet, hvor langt staten og virksomheder må gå i ødelæggelsen af folks liv.


Læs mere om sagerne på vores hjemmeside
www.b-h-h.dk

 

På foreningens vegne.

Frank Boas

Formand

31.12.07

Fri proces i Højesteret!

Civilstyrelsen har meddelt BHH fri proces til førelse af de to ankesager i Højesteret.

Mere info følger.

14.11.07

Pressemeddelelse:
Havvindmøller i Højesteret!

Torsdag den 15. november 2007 anker advokat Per Overbeck på vegne af BHH (Beboere for Havvindmøller på Havet) Østre Landsrets dom over frifindelsen af Naturklagenævnet (NK) og E2 (Dong Energy) vedrørende opsætning af to 150 meter høje havvindmøller på land kun 600 meter fra nærmeste beboelse i Danmarks største andelsby, Kyndby Huse i Jægerspris/Frederikssund.  

Landsretssagen mod Energi E2 (DONG Energy) var anlagt primært for at forhindre, at møllerne opføres, såfremt Naturklagenævnets tilladelse blev kendt ugyldig. Herudover var Landsretten blevet bedt om at tage stilling til projektets lovlighed i forhold til blandt andet Miljøbeskyttelsesloven og lokalplanen for området samt i øvrigt forholde sig til aspektet omkring naboretlig krænkelse.

Det er BHHs opfattelse, at dommen i Østre Landsret er en politisk dom, hvor man beskytter store offentlige virksomheder og kendte politikere. Det viser sig tydeligt i de præmisser, der er lagt til grund for dommen; der forefindes ganske enkelt ingen tydelige argumenter for at frifinde de sagsøgte. Se afgørelserne på www.b-h-h.dk

 

Under partilederrunden i DR 1 udtalte statsminister Anders Fogh Rasmussen, at ”havvindmøller skal opsættes på havet”.
"Det glæder os at have fået statsministerens opbakning til at miljøet skal sikres for Danmarks borgere, så de ikke skal plages af bl.a. lavfrekvent støj og søvnløse nætter”
udtaler Frank Boas, formand og presseansvarlig for BHH.

 

Og han fortsætter

”Vi ser meget frem til en domsafsigelse i Højesteret. Vores sager er på mange måder skelsættende, og de vil uden tvivl være med til at danne en nødvendig præcedens for, hvilke retningslinier der skal være for opstilling af de havvindmøller, som vi naturligvis også skal have på havet i Danmark”.

 

For yderligere oplysninger se vores hjemmeside www.b-h-h.dk

 

På foreningens vegne

 

Frank Boas, formand

23 29 07 72


Se ankestævningerne under Retssagerne - klik her!

 

01.11.07

BHHs håb for valgkampen!

Foreningen BHH (Beboere for Havvindmøller på Havet - "Kyndby Huse") mener, at miljøpolitikken generelt bør stå højt på den politiske dagsorden i Danmark og i resten af verden. Miljø og energi hænger uløseligt sammen, hvorfor et tæt samspil mellem disse to interesseområder kun kan være fremmende for en fornuftig og bæredygtig miljø-politik.

Vort ønske for den igangværende valgkamp er naturligvis, at miljøpolitikken stilles til debat bredt over hele linien. Foranlediget af debatten mellem miljøminister Connie Hedegaard og Svend Auken mandag den 29. oktober i TV Avisen, er vi dog begyndt at frygte, at der går valgflæsk i miljødebatten. Vort håb er, at politikerne vil føre en ansvarlig valgkamp, således at danskerne IKKE skal være vidne til politikere, som på et ensidigt grundlag overbyder hinanden i en overophedet diskussion i stemmefiskeriets hellige navn.

En miljøpolitik til gavn for fremtiden bør debatteres nuanceret på et sagligt, realistisk og oplyst grundlag, med respekt for samfund og borgere og med udgangspunkt i den virkelighed vi alle er en del af.

 

Med venlig hilsen

 

BHH (Beboere for Havvindmøller på Havet)
v/Frank Boas 

 

 

12.10.07

DOM 

Fredag den 12. oktober blev der afsagt dom i de to retssager mod henholdsvis Naturklagenævnet og Energi E2 (Dong Energy). Naturklagenævnet og Energi E2 blev frifundet. Sagen mod Energi E2 er dog endnu ikke færdigbehandlet ved Østre Landsret, da dommen kun vedrører den principale påstand.

BHH overvejer nu, hvorvidt vi vil anke til Højesteret.

Læs pressemeddelelse fra Østre Landsret
Klik her!

Læs hele dommen i sagen mod Naturklagenævnet 
Klik her!

Læs hele del-dommen i sagen mod Energi E2 
Klik her!


Se endvidere diverse artikler og TV indslag om dommen under "Debat om vindenergi"

11.10.07

Pressemeddelelse fra BHH

Pressemeddelelse:

Fredag den 12. oktober kl. 13.00 afsiger Østre Landsret dom i to sager, som BHH har anlagt mod dels Naturklagenævnet og dels Energi E2 (Dong Energy)

Læs hele pressemeddelelsen
Klik her! (Adobe pdf format)
Klik her! (MS Word format)

04.10.07

BHHs synspunkt til
Plan- og Agenda 21-strategi – Frederikssund Kommune 

Som et led i sammenlægningen af Skibby, Jægerspris, Slangerup og Frederikssund Kommune skal der for den nye samlede Frederikssund Kommuner udarbejdes en helt ny kommuneplan. Frederikssund byråd har sammen med kommunens forvaltninger udarbejdet et oplæg til debat om Plan og Agenda 21-strategi for fremtidens Frederikssund Kommune – se:

 

http://www.frederikssund.dk/media(923,1030)/Debatopl%C3%A6g_planstrategi_2007.pdf.

 

Debatoplægget indeholder byrådets visioner og over-ordnede principper for Frederikssund Kommunes ud-vikling, som skal danne ramme for det videre arbejde hen i mod en endelig vedtagelse af en ny kommuneplan i 2009. Debatoplægget oplister en række interessante og centrale punkter, som skal være indeholdt i den nye kommuneplan, herunder blandt andet reservation af areal til vindmøller.

 

Se BHHs synspunkt til Strategi-debatten 

Klik her! (Adobe pdf format)
Klik her! (MS Word format)

30.09.07

Nyheder - debat om vindenergi

TV-Avisen - indslag kl. 18.30

DR TV-Avisen sendte i dag et fyldestgørende indslag om-kring støjproblematikken ved placering af store vindmøller på land. Indslaget er direkte afledt af dagens og gårs-dagens avisartikler i Berlingske Tidende.
Se indslaget - klik her!

Se også TV2 Nyhedernes korte indslag - klik her!

__________________________________________


Elsker - elsker ikke

Alle elsker VINDMØLLER, så længe de er abstrakte løsninger i klimakampen. Men naboer til støjen fra moderne monstermøller deler ikke begejstringen. De betaler prisen med søvnløse nætter, imens skiftende miljøministre har prioriteret den globale klimakamp over den lokale støjforurening.

Læs hele artiklen fra Berlingske Tidende - klik her!

________________________________________________

Støj fra vindmøller undervurderet

Miljøministeren mangler beviser for, at danskerne er tilstrækkeligt beskyttede mod støj fra de kæmpevind-møller regeringen vil have opført, vurderer professor i akustik, Henrik Møller fra Aalborg Universitet.

Læs hele artiklen fra Berlingske Tidende - klik her!
Læs også relaterede artikler fra Jyllands-Posten og Politiken - klik her!

Rigtig god læselyst!

Beboere for Havvindmøller på Havet

17.09.07

Nyheder - debat om vindenergi

Vi har i de seneste uger lagt mange nye læserbreve, spændende artikler, radio- og TV-indslag på hjemme-siden.

Se f.eks.:
· 5 seneste læserbreve under debat om vindenergi.
·
Hør eller genhør udsendelse fra 20. august fra P1
  Formiddag med en hel times debat om vindmøller
.
· Se indslag fra Deadline fra 20. august 2007.
· Artikel, bragt i Frederiksborg Amts Avis den 29.
  august 2007

Læs i øvrigt mere under Debat om vindenergi - klik her!

17.09.07

Plan- og Agenda 21-strategi - Frederikssund Kommune

Som et led i sammenlægningen af Skibby, Jægerspris, Slangerup og Frederikssund Kommune skal der for den nye samlede Frederikssund Kommuner udarbej-des en helt ny kommuneplan. Frederikssund byråd har sammen med kommunens forvaltninger udarbejdet et oplæg til debat om Plan og Agenda 21-strategi for fremtidens Frederikssund Kommune – se:

 

http://www.frederikssund.dk/media(923,1030)/Debatopl%C3%A6g_planstrategi_2007.pdf.

 

Debatoplægget indeholder byrådets visioner og over-ordnede principper for Frederikssund Kommunes ud-vikling, som skal danne ramme for det videre arbejde hen i mod en endelig vedtagelse af en ny kommune-plan i 2009. Debatoplægget oplister en række interes-sante og centrale punkter, som skal være indeholdt i den nye kommuneplan, herunder blandt andet reser-vation af areal til vindmøller.

 

Byrådet havde inviteret til debat/borgermøde torsdag den 13. september 2007, hvor BHH naturligvis deltog.

 

På direkte forespørgsel fra BHH tilkendegav det poli-tiske panel, at havvindmøller efter deres opfattelse bør stå på havet, og at Frederikssund Kommune slet ikke er egnet til møller i den størrelse, og man er derfor fra politisk side meget interesseret i at se på andre former for alternativ energi, f.eks. bølgekraft.

 

Miljøministeriet har pålagt hver eneste kommune i Danmark at finde plads til kæmpemøller (svarende til 623 MW), men borgmester Ole Find Jensen (S) til-kendegav, at efter hans opfattelse burde Miljømini-steriet være lydhøre over for en anderledes fordeling af møller blandt kommunerne, idet f.eks. Thisted Kom-mune har oplyst, at de gerne opstiller flere møller end deres egen kvote.

 

Enhver borger, gruppe eller forening har mulighed for at indsende skriftlige synspunkter til Frederikssund Kommune. Fristen for indsendelse er den 8. oktober 2007.

 

BHHs skriftlige indlæg i strategidebatten er p.t. under udarbejdelse og vil snarest blive lagt på hjemmesiden i endelig form.

 

Med venlig hilsen

 

Beboere for Havvindmøller på Havet (BHH)

12.08.07

Ændring i tidsplanen

BEMÆRK, at tidsplanen er ændret, idet Kim Ernst, vicepræsident for Dong Energy Renew-ables, vil blive afhørt mandag den 13. august kl. 9.30 i stedet for onsdag den 15. august.

Vi har i de seneste dage lagt mange nye artikler, radio- og TV-indslag på hjemmesiden (se f.eks. nyeste artikler fra Frederiksborg Amts Avis og Jyllands Posten samt Politikens artikel af 8. august 2007 med illustration af højden på en havvindmølle på 150 meter). 

Se under Debat om vindenergi - eller klik her !

06.08.07

Procesbevillingsnævnets meddelelser af 3. august 2007 om fri proces til BHH i begge landsretssager er nu lagt på hjemmesiden

Procesbevillingsnævnets meddelelser af 3. august 2007 om fri proces til BHH i begge landsretssager er nu lagt på hjemmesiden.

Se under retssager / fri proces eller
klik her !

BEMÆRK, at tidsplanen for den 9. - 10. august 2007 ændres, da Østre Landsret har indkaldt Mads Lebech til at afgive vidneforklaring torsdag den 9. august kl. 13.00 - 13.30 (i stedet for fredag d. 10. august i samme tidsrum). 

I skrivende stund er vi ikke bekendt med, om Mads Lebech har givet tilsagn om at møde op i Østre Landsret torsdag den 9. august 2007.

Se hele tidsplanen - klik her !

03.08.07

Pressemeddelelse:


BHH har fået fri proces


I dag har Procesbevillingsnævnet givet BHH, Beboere for Havvindmøller på Havet, medhold i, at foreningen skal have fri proces til at føre sag mod henholdsvis Naturklagenævnet og Energi E2 ejet af Dong Energy.

BHH har stævnet Naturklagenævnet for efter vores mening ulovligt at have givet Energi E2 tilladelse til at opføre to 150 meter høje havvindmøller kun 600 meter fra nærmeste beboelse i byen Kyndby Huse, Jægerspris.

 

Sagen mod Energi E2 (DONG Energy) er anlagt primært for at forhindre, at møllerne opføres, såfremt Naturklagenævnets tilladelse kendes ugyldig. Hvis havvindmøllerne alligevel opføres, skal Østre Landsret beslutte, hvor stor en kompensation sagsøgerne skal tilkendes for tabt ejendomsværdi.

 

Sagerne kommer for Østre Landsret onsdag den 8. august og er berammet til 6 dage.

 

Civilstyrelsen har efter BHHs opfattelse truffet en afgørelse, som har savnet enhver saglig begrundelse og som tolkes som stærkt politisk. Som følge deraf ankede BHH da også afgørelsen med det samme til Procesbevillingsnævnet, som også gav os medhold.

  

”Det glæder os, at ansøgningen om fri proces nu endelig landede til behandling i en instans, som ved hvad de har med at gøre, og som tydeligvis også formår at råde bod på andres smøl” udtaler Frank Boas, presseansvarlig i BHH.

 

Og Frank Boas fortsætter ”Afgørelsen om fri proces er et klart signal om, at vores retssager vil få principiel betydning for, hvorvidt der i hele landet nu og i fremtiden kan opstilles havvindmøller på land så tæt på beboelse og til stor gene for naturen og den ro, der bør være i landskaberne. Vi glæder os over, at vi nu, med ro i den økonomiske lejr, kan rette fokus 100% mod retssagerne, som vi med nævnets afgørelse i ryggen ser frem til endelig går i gang.

Læs mere om sagerne på vores hjemmeside. Her findes alle processkrifterne i retssagerne samt de dokumenter, der gik forud for anlæggelsen af sagerne. 

Med venlig hilsen
Beboere for Havvindmøller på Havet (BHH)

v/Frank Boas

 

Klik her, hvis du vil læse de seneste avisartikler om fri proces til BHH

03.08.07

Tidsplan for Østre Landsretssagerne

De to retssager, som BHH har anlagt mod henholdsvis Naturklagenævnet og Energi E2 domsforhandles i Østre Landsret 8. - 15. august 2007.

Vi har nu lagt tidsplanen for domsforhandlingen af hovedspørgsmålene på hjemmesiden, så alle interes-serede kan se, hvilke dage det for den enkelte vil være interessant at overvære sagernes forløb i retten. 

Vel mødt!

Med venlig hilsen

 

Beboere for Havvindmøller på Havet (BHH)

 

Klik her, hvis du vil se tidsplanen for domsforhand-lingen af hovedspørgsmålene.


21.07.07

Pressemeddelelse:

Vindmølleretssagen fortsætter, trods landspolitisk modvind

Beboere for Havvindmøller På Havet (BHH) stævnede for snart et år siden Naturklagenævnet for ulovligt at have givet tilladelse til opførelse af 2 kæmpevind-møller i Kyndby Huse. Samtidig stævnede BHH Dong Energy for at krænke de naboretlige regler, og der-igennem søge en afklaring af, hvad man kan forvente at skulle finde sig i som nabo til en industrivirksomhed. Samtidig søgte foreningen om fri proces ved Civilstyrelsen og på trods af den for BHH’s advokat klokkeklare sag, har Civilstyrelsen sendt afslag på ansøgningen om fri proces.

 

Civilstyrelsen har efter foreningens opfattelse truffet en afgørelse, som savner enhver saglig begrundelse og som tolkes som stærkt politisk. Som følge deraf har foreningen da også anket afgørelsen med det samme til Procesbevillingsnævnet. Der kan dog gå et stykke tid før Procesbevillingsnævnet får afgjort anken, og da sagen er sat til at skulle behandles ved Østre Landsret 8. – 15. august, er det derfor sandsynligt, at sagsøgerne må til lommerne, og i første omgang selv betale for retssagerne.

 

BHH’s formand Ole Søbæk udtaler: ”Vi holder fast. Også selvom vi skal betale hele gildet selv. Enten kan vi vælge at få et meget stort værditab i vores boliger, eller vi kan bruge en langt mindre sum penge på at kæmpe imod, at kæmpevindmøllerne bliver sat op, og måske ad rettens vej få tilkendt en erstatning. Dét, at Civilstyrelsen ikke har bevilget fri proces, betyder ikke noget for sagen, for vi er overbeviste om at vi vinder. Men afgørelsen undrer os dybt, når man ser på afgørelsens grundlag og ikke mindst alle de andre sager, der forberedes i mange andre lokalsamfund, der på baggrund af Miljøministeriets seneste udpegningsdekret nu får den store ære at skulle bidrage med store tab af boligværdi på vegne af en hårdt trængt vindmølleindustri. Det her er politik, når det er værst.”

 

Med venlig hilsen

 

Beboere for Havvindmøller på Havet (BHH)

 

Klik her, hvis du vil læse mere om BHHs ansøgninger m.v. om fri proces

22.05.07

Pressemeddelelse:

Ny hjemmeside om kæmpevindmøller

Foreningen Beboere for Havvindmøller på Havet (BHH) er klar med en ny hjemmeside, som samler det meget omfattende materiale om demonstrationsvindmølle-projektet ved Kyndby Huse og bl.a. indeholder en meget lang liste af links til teknisk, politisk og juridisk oplysning om vindmøller, herunder over hundrede presseklip fra aviser og TV.

 

”Vores håb med denne hjemmeside er dels at alle med interesse i det lokale projekt kan finde oplysninger og svar, men også at de mange andre borgergrupper, der forsøger at forsvare deres ejendom og livskvalitet imod lignende vanvidsprojekter, kan finde politisk og juridisk inspiration. Her tænker vi især på de stakkels mennesker ved Kappel på Lolland, der af magthavere med helt andre postnumre er i overhængende fare for at blive økonomisk stavnsbundet i et støjhelvede.”

 

Udtaler formand Ole Søbæk og fortsætter:

 

”Miljøministeriet må til at finde ud af om de i deres egen planlægning vil efterleve de anbefalinger om forholdet mellem forskning i vindenergi og naboerne til disse anlæg, som Miljøministeriet for nyligt selv har udarbejdet og fremlagt, eller om de vil overtage den regionalt fastsatte praksis, der skader vindmøllesagen i stedet for at fremme den.”

 

Hjemmesiden kan findes på www.b-h-h.dk, hvor igennem foreningen kan kontaktes for yderligere information.

 

Med venlig hilsen

 

Beboere for Havvindmøller på Havet (BHH)

20.05.07

Socialdemokraterne (S) i Frederikssund peger på den nye by ved Store Rørbæk som alternativ placering for Kyndby Huse-møllerne

(Kilde: Frederiksborg Amts Avis af 19. maj 2007)

Læs hele artiklen: Klik her!

Se eller gense tillige omtalen af forslaget i TV2 Lorry den 19. maj 2007. Find indslaget under "Debat om vindenergi/TV".

Rigtig god fornøjelse!

Beboere for Havvindmøller på Havet

15.05.07

BHHs advokat, Per Overbeck, er nu også advokat i Kappel-striden

Planer om udlægning af et unikt naturområde ved Kappel på Lolland som forsøgspark for 9 gigantmøller med en højde på 150 - 200 meter rejser massive pro-tester fra en lokal beboergruppe. Møllerne planlægges opført kun 600 meter fra nærmeste beboelse, og beboergruppen frygter voldsomme støjgener med tabt ejendomsværdi i millionklassen til følge.

 

Advokat Per Overbeck er gået ind i striden som advokat for Kappel-gruppen.

 

"Man kan bare spørge sig selv, om man vil bo nabo til sådan en snurrebasse? Det er der ikke ret mange, som vil. Derfor vil priserne blive trykket, og bliver pri-serne trykket, har man krænket ejendomsretten, og så skal der betales erstatning," siger Per Overbeck, der er klar til at føre sagen i landsretten for som-merhusejerne.

(Kilde: Erhverv på nettet www.epn.dk 7. maj 2007)

 

Du kan læse meget mere om sagen ved Kappel under ”Debat om vindenergi/Aviser” eller du kan klikke dig ind på Kappel-gruppens hjemmeside